mandag den 25. juli 2011

Sundopskrift: Pasta kogt med grønsager

Pasta kogt med grønsager mætter godt og giver god energi. Det er en no-brainer. Det bliver simpelthen ikke lettere at lave. Perfekt ret til dage, hvor tiden ikke er til madlavning, og maden bare skal stå klar i køleskabet.

Fast food - af den gode slags!
I dag lavede jeg nedenstående opskrift og placerede portionerne i køleskabet. På den måde har jeg 4 afvejede mellemmåltider, så jeg ved, hvad jeg indtager af energi i løbet af dagen.

Sommerferien har nemlig været lidt for god ved mig i år, og på denne måde kan jeg komme ned på en acceptabel vægt igen.

Der er i øvrigt ca. 250 kcal i en portion fordelt på 23% protein, 57% kulhydrat og 20% fedt. .

Ingredienser:
  • 200 g grønsager - her bruger jeg broccoli
  • 2 gulerødder
  • 2 l vand
  • salt
  • 150 g fuldkornspasta 

Tilbehør
  • Pesto (lavet af masser af basilikum, lidt hvidløg, ristede solsikkefrø, olie og parmesanost, der blendes til en passende konsistens)
  • Reven ost 
  • Frisk kværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Skyl og skær broccolien i små buketter, og læg dem i vand
  2. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver
  3. Hæld vandet i en gryde tilsæt salt og kog. 
  4. Kom pasta i vandet og kog næsten færdig
  5. Tilsæt grønsagerne 4-5 min før pastaen er færdig
  6. Hæld pastaen og grønsagerne i en si
  7. Bland pastaen og grønsagerne med pestoen og smag til med peber
  8. Servér og drys med ost.
Hvis du virkelig er i det kulinariske hjørne, så kan du tilsætte lidt reven citronskal, et par hakkede oliven eller kapers og pimpe smagen lidt. Der er mange mange muligheder!


Image: Michelle Meiklejohn / FreeDigitalPhotos.net

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...