fredag den 15. juli 2011

Superkuren: Tab 3 kilo på 7 dage - eller?

Tab tre kilo på syv dage med Superkuren. En lækker juicekur, der udrenser din krop, giver et energiboost og får has på de sidste kilo. Denne gang kigger vi med kritiske øjne på mirakelkure. Læs med og find ud af, om de egentlig virker. 

Indrømmet! Jeg læser dameblade. Måske har jeg en lille prinsesse et sted indeni, i hvert fald elsker jeg at forarges over damebladenes kamikaze-kure som suppekuren, ananaskuren eller lignende. Denne gang faldt jeg over Smid 3 Kilo På 7 Dage med Superkuren fra damebladet Q. 

Superkuren, der renser og booster

Superkur - der ikke dur
Og prøv lige at høre her, hvad der loves af mirakler i bladet (nr. 6 juni 2009)".. en lækker juicekur, der udrenser din krop, giver et energiboost, og får has på de sidste kilo". 

Og blandt de flotte illustrationer findes, der også 5 helt specielle supersunde jucier og smoothíes, der er ekstra gode til at rense mave-tarmsystemet, give energi og styrker ens fedtforbrænding. 

Hvem er Amanda Cross? 

Nu blev jeg nysgerrig, og med lidt google-skillz fandt jeg forfatteren bag denne her kur. Hun hedder Amanda Cross og beskrives som en stor ekspert på området, der har deltaget i diverse helseprogrammer på BBC. MEN ... er det mon samme Amanda Cross, som udover at være forfatter til flere super-juicekure-bøger egentlig er stylist af uddannelse?

Det begynder at lugte af Hollywood og quick fix, ikke?

Og alle ideerne om udrensning og affaldsstoffer behøver jeg vist ikke komme nærmere ind på. Det er udokumenteret og i bedste fald virkningsløst. Se fx Dagens Medicin og Bente Klarlunds brevkasse. 

Men den sidste påstand om, at juicekuren får has på de sidste kilo, er der måske noget om?

Kan man tabe sig på Superkuren? 

Ja, må være svaret. Ifølge artiklen fra Q, så skal man drikke 5 glas juice/smoothies om dagen i 7 dage suppleret med nogle glas te. Løst regnet får jeg det til ca 800-900 kcal om dagen. Man indtager meget få kalorier, som uden tvivl vil føre til et vægttab.

Jeg er en aktiv mand og vejer omkring 90 kilo. Så personligt skal jeg indtage lidt over 3000 kcal for at holde min vægt, så hvis jeg fulgte Superkuren, så ville jeg på en uge komme 15400 kcal i underskud, hvilket vil svare til, at jeg ville tabe mig ca. 2 kg på en uge.

Spørgsmålet er så bare, om det er en særlig smart måde at tabe sig på?

Konsekvenserne af drastiske superkure 


Det virker som om, at mange mennesker, der forsøger at tabe sig kigger sig omkring efter en hurtig måde at tabe sig på. Og set i dette optik er Superkuren bestemt tillokkende. Du VIL tabe dig, og ganske sikkert hurtigt. Måske endda et halvt kilo om dagen for en svært overvægtig person. Men selv om dette lyder som fantastisk, så er der selvfølgelig ulemper ved måden.

Det helt store problem er, at kroppen umuligt kan få dækket sit behov for energi. Så den tabte vægt stammer ikke kun fra fedt, men også fra muskler og væske. Muskelmasse er langt mere energiaktivt end fedt, så din basalforbrænding vil være lavere end før Superkuren. Det betyder, at selv om vægten falder, så bliver dit stofskifte også langsommere.

Og så begynder det sjove. Når Superkuren så er ovre, og du vender tilbage til din gamle kost og levevis, så vil vægten vende tilbage – plus en lille bonus takket være det lavere stofskifte.

Så skulle du vælge en drastisk kur som Superkuren, suppekuren, ananaskuren eller lignende, så er det vigtigt, at du forstår, at der er en pris at betale i den anden ende. Jo længere du er på kuren, jo større er regningen bagefter. 

Hvad gør jeg så? 

Skulle du have lyst til at tabe dig på en fornuftig måde, så vil jeg anbefale disse artikler:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...