onsdag den 31. oktober 2012

Skridttælleren, der belønner din aktivtiet

Denne gang byder vi på en anmeldelse af skridttælleren fra Idomove, der går under mottoet: "Tag skridt og bliv belønnet". Kan et stykke elektronik virkelig få os til at være mere fysisk aktive? Læs med!


 Jeg er temmelig begejstret for skridttællere, og hvis du er en fast læser af bloggen, husker du måske artiklen "Slank og i form med skridttæller", hvor jeg var inde på, hvordan skridttællere kan bruges.

Skridttælleren er nemlig en billig og simple måde overvåge dit aktivitetsniveau på. Og har du en ønske om at tabe dig eller blot være mere fysisk aktiv i hverdagen, så er det en meget værdifuld feed-back at få.

Og derfor takkede jeg ja, da netbutikken DINsport.dk kontaktede mig for at høre, om jeg ville anmelde deres Idomove skridttæller.

Idomove - få belønning for bevægelse.

Før jeg kommer ind på selve skridttælleren, så bør jeg måske nævne at Idomove ikke blot er et firma, der sælger fitness-grej. Det er en bevægelse, der forsøger at ændre på hele den måde, som vi dyrker motion på.

Og deres koncept er enkelt - bevæg dig, optjen point og bliv belønnet. Pisk og gulerod - bare uden pisken.

I praksis foregår det på den måde, at du downloader et stykke software fra DINsport.dk, og opretter dig som bruger på Idomove.dk.

Skridttælleren holder øje med din aktivitet og skridtene overførs til Idomove.dk. Du får 1 point for hver 200 skridt og bonuspoint for skridt over 10.000 daglige skridt.

Du kan også tage diverse udfordringer, som også giver bonuspoint. Du kan endda invitere venner og bekendte og dyste med dem om point.

Se ... og nu kommer det smarte.

Dine optjente point kan bruges til at "købe" lodder i de mange konkurrencer, som Idomove.dk afholder. Du kan vinde alt fra rejser, håndbolde, tøj til gavekort.

Måske er det en mandeting, men jeg synes altså, at det er ret fedt. Især når vennerne er inde over, og man lammetæver dem i en konkurrence, fordi de er nogle sofakartofler.

Der var desuden et indslag i DR Aftenshowet om Idomove, som du kan se her:



Idomove skridttæller - ganske smart

Ovenstående koncept med belønningen for bevægelse er hovedårsagen til, at du skal købe Idomoves skridttæller. For selve skridttælleren er ikke markant anderledes end andre skridttællere i samme prisklasse.

Idomoves skridttæller kan indstilles efter skridtlænge og vægt, hvilket gør udregningen af kalorieforbrændingen og distancemålingen noget mere præcis end hos de billigere varianter. 

Den har en smart strømspare-funktion og en 30-dages hukommelse, som gør det muligt at sammenligne daglige antal skridt med tidligere dage, og det fandt jeg ret motiverende.

Derudover er der en lille fiks "blinke-funktion", som gør én opmærksom på, hvor tæt på dagens mål man er.

Knapperne er nedsænket, så de ikke aktiveres under brug, og det er en god detalje, da de billige versioner har en tendens til at nulstille under brug. Og det er virkelig et irritationsmoment.

Idomove-tælleren er noget stor af sin størrelse, og det skulle jeg vænne mig til. Samtidig oplevede jeg, at "klemmen" ikke var effektiv nok til at holde tælleren på plads under mine løbeture. Tilgengæld fandt jeg så ud af, at den sagtens kan tåle stød og vandstænk.

Ovenstående problem kan løses ved at du tager et gummibånd og binder omkring klipsen på skridttælleren, hvorefter du putter den ene ende af gummibåndet igennem buksestroppen og derefter skridttælleren igennem løkken. Så kan du sætte den fast i buksen som normalt. På den måde kan selv heftig aktivitet ikke få den til at falde af.

Konklusion - en klar anbefaling herfra

Selve skridttælleren er udmærket. Den har alle nødvendige funktion og jeg oplevede den som temmelig præcis. Det var en fed ting, at jeg kunne sammenligne min daglige aktivitet med tidligere dage. Og den lille blinke-dims gjorde, at jeg fik de sidste par hundrede skridt i hus.

Det smarte, og hvorfor jeg vil anbefale skridttælleren, er Idomove-netværket. Det er super motiverende, og det er en fed ide, at man kan bevæge sig til belønninger.

Idomove skridttælleren kan købes fra DINsport.dk og koster 325 kr.

Flere anmeldelser? 

Ovenstående anmeldelse var en testballon, så hvis du synes, at det er interessant læsning, så smid en kommentar eller giv artiklen her en +1 med Google-knappen herunder.

Og husk, at du hjertens gerne må bruge artiklen her på din egen blog, ligesom du gerne må dele den med venner og bekendte. Brug "deleknapperne" herunder

4 kommentarer:

  1. Super fedt indlæg ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Cecilia.

      Slet
    2. Fra Idomove-teamet: tak for de pæne ord. Jeg lavede en søgning på vores skridttæller, for at se resultaterne og så dit indlæg. Hvis du har yderligere feedback, er du altid velkommen til at smide en mail: peter@idomove.dk. Og fortsat go' træning :-)

      Slet
    3. Og tak for kommentaren, Peter.

      Det er et fedt koncept I har fået stablet på benene, og kommer I med nye produkter eller tiltag, så hører jeg gerne om dem.

      God vind

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...