tirsdag den 24. september 2013

Chili con carne. Tips til 5:2 fasten

Nu er efteråret virkelig på vej, og hvad er bedre at varme sig på end stærke retter? Samtidig er chili con carne som skabt til familievenlig 5:2 faste, fordi risene eller brødet let kan vælges fra.

 normal-chili

Slut med at stå i køkkenet to gange, når der er 5:2 fastedag. Med chilien herunder serverer du blot brød eller ris til resten af familien og afvejer en tredjedel af chilien til dig selv. Så er du under de 500 kcal og resten af familien kan alligevel spise sig mætte, som de plejer.

For kost-nørderne, så indeholder chili stoffet capsaicin, som giver chilien dens karakteristiske smag. Capsaicin skulle, jf. US Pharmacist, kunne modvirke prostata-kræft. Det forholdsvise høje proteinindhold i Chili Con Carne gør den også brugbar på en højproteindiæt. Det er selvfølgelig minus risene.  

Ingredienser - Fire portioner, hvis tre spiser ris til. 1480 kcal i alt)
  • 500 g magert hakket oksekød
  • 2 ds flåede tomater
  • 2 ds kidneybønner
  • 100 g løg
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g røde peberfrugter
  • 2 spsk rapsolie
  • 1/2 liter vand
  • Chili
  • Spidskommen
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Brun oksekød, peberfrugt og løg i en gryde
  2. Tilsæt chili, spidskommen, tomat og vand
  3. Lad simre i min. 30 min. (gerne i længere tid - fx 2 timer)
  4. Bønner kommes 5 min. inden servering.
  5. Smag til med salt og peber. 
  6. Ris eller brød til resten af familien serveres til 

1 kommentar:

  1. Og så er det ekstra rart at lave en stor portion chilli og have til 2 dage

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...