fredag den 4. oktober 2013

Karrysuppe med kylling. Tips til 5:2 fasten.

Varm karrysuppe med masser af grøntsager og smag - perfekt til de kølig efterårsaftener. Samtidig er suppen utrolig kalorielet med sine 280 kcal og som skabt til 5:2-fasten. 


Karrysuppe er en af mine favoritter. Den er varm og mættende - og jeg har en ide om, at den tager brodden af tilstoppede næser og småforkølelse.

Plus det én af de opskrifter, som kan bruges af os på 5:2 fasten samtidig med, at resten af familien kan spise med. De får blot serveret nybagte boller til.

Jeg plejer desuden at tilsætte nul-kalorienudler, som jeg får fra Fitnessguru. De smager af ingenting i sig selv, men er mættende og uden energi.

Ingredienser (til fire portioner)
  • Fire små porrer
  • Tre snackpeber 
  • To gulerødder
  • To løg
  • Tre fed hvidløg
  • Fire spsk rapsolie 
  • 1 ds kokusmælk light 
  • 600 g kogt kylling
  • 1/2 liter vand 
  • Fire bouillonterninger
  • Karry
  • Chili
  • Evt.nul-kalorie nudler.
Fremgangsmåde
  1. Grofthakkede grøntsager svitses i olien med karry og chili. 
  2. Vand hældes over og bouillon tilsættes
  3. Suppen skal koge i ca. 30 minutter
  4. Herefter blendes sammen med kokosmælken. 
  5. Og til sidst gives suppen et opkog.
  6. Hvis du vælger at bruge nul-kalorie nudlerne, så skal de vaskes og tilsættes suppen under sidste opkogning.
  7. Kyllingkødet tilsættes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...